NAVIGATION
HUSK AT TILMELDE HER I SAMARBEJDE MED

Holdtilmelding 2020

 

Vi sælger igen i år et meget begrænset antal startnumre i forsalg til løbeklubber
Betingelserne er som følger:

Senest d. 20/10 kl. 12.00 skal klubben sende en mail til kontakt@kalkminelob.dk (husk lob med o) med det antal løbere man ønsker at deltage med (minimum 25 personer for at det er et hold).

I mailen skal angives følgende:

Emnefelt i mail: Holdtilmelding 2020.
Antal løbere på distancer og starttider. (Feks. 10 løbere på 10,54 kl. 13.45 og 15 løbere på 1/2 Marathon kl. 11.30).
Kontaktperson og telefonnummer.
Mailadresse på kontaktperson.

Obs: hvis man har en 2. prioritering med hensyn til start tid så må dette gerne skrives i parentes efter antallet (feks. 10,54 km. Kl. 9 eller 2. Pririotering kl. 13.45).

Derved kan man være heldig at få 2. prioritering opfyldt hvis ikke man udtrækkes i første omgang.

Så der skal altså ikke indsendes navne d. 20. oktober. Navne skal tastes senere på www.sportstiming.dk hvis man får tildelt startnumre.

Der foretages lodtrækning blandt de indsendte holdtilmeldinger, da vi kun sætter et begrænset antal til salg til hold før officiel tilmeldingsstart 1. december.

Hvis tilmelding accepteres modtages der en mail retur senest d. 8. november med et tilmeldingslink. Dette link skal bruges til at tilmelde de respektive løbere på Sportstiming. Løberne tilmeldes og der betales via Sportstiming som ved en normal tilmelding senest onsdag d. 20. november.

Det er vigtigt at der ved tilmelding tastes det respektive klubnavn i feltet med klubnavn og at dette er det samme ved alle som tilmeldes det samme hold!

Se i øvrigt priser mv. under “Info” her: www.kalkminelob.dk/info

Skal der efterfølgende ændres data på en løber skal man selv ændre dette via Sportstiming.

Der kan ikke ændres starttider efter tilmelding. Enkelte navneændringer må holdet gerne selv foretage.

Bemærk t-shirts er tilkøb ved tilmelding. størrelse kan ændres indtil ca. 2 mdr. før løbsdato.

OBS: Startnumre må ikke videresælges uden for holdet/klubben (feks. på Facebook, Den Blå Avis osv.). Sker dette kan Kalkmineløbet annullere alle startnumre.

Der opkræves et ekstragebyr på 30 kr. pr. deltager der tilmelder sig som hold før officiel tilmeldingsstart d. 1. december.

Se distancer samt starttider her: www.kalkminelob.dk/program .

Evt. spørgsmål til ovenstående sendes til kontakt@kalkminelob.dk .